jasguda

Du har ramt Williams blog. Emnerne spreder vidt, men volleyartikler vil der dog være flest af.

Monday, November 23, 2009

Back on the Block


Det var en begivenhedsrig weekend, der startede med en helt igennem elendig Fredagstræning. Alle ugens træninger havde været gode og vi havde spillet en træningskamp imod brøndby hvor tingene hang godt sammen.

Det gjorde det dog ikke til fredagstræningen, men vi snakkede lidt om at være klar til træning efterfølgende og jeg havde egentlig ikke forestillet mig at det skulle blive ligeså ringe om søndagen.

Lørdag var en oplevelsesrig dag, og det er ret sjældent at jeg oplever ting i volley som decideret overrasker mig.
Planen var at jeg skulle ud og se Lyngby spille imod Gentoftes dygtige u21 hold og efterfølgende mødtes hele det gamle lyngbyslæng til wii bowling, poker og kessler kamp (jeg måtte dog daffe hjem tidligt da vi havde kamp søndag).

Kampen mellem Lyngby og Gentofte var overaskende spændende at følge. De unge gentoftedrenge har et kæmpe potentiale, og det var meget interessant at se et hold som dem imod Lyngbys gamle gutter.
Gentofte havde 3 matchbolde (som jeg husker det) i 5 sæt, men ender med at tabe. Og det er sjovt at jeg i den grad er blevet splittet mellem min gamle lyngbytid og så trænerdelen af mig der helt klart syntes at de unge gutter er mest interessante.
Lyngby snakker jo en del og trækker tempoet ud, og det frusterede de unge ret meget.
Min holdning til den del er mest at det måske irriterer de unge med "usportslige" modstandere, men at det i sidste ende er ret god træning for dem i at lære at ignorere faktorer udefra.

Kampen fik et ret uheldigt efterspil, hvilket mest af alt var en joke der pga dårlig timing blev lidt provokerende, men her er forløbet:

Mikkel Eriksen der som alle ved er en humoristisk fyr uden skyggen af onde bagtanker syntes det ville være sjovt at købe nogle kinder æg som de unge skulle have i gave når holdene hilste inden kampen.
Var de givet der så havde det været en sjov gimmick, men problemet var så at han var ude og coache lyngby-gentofte for damer og kom i sidste øjeblik og dermed kunne de ikke nå at give disse æg inden kampen.
Kampen ender 15-17 og selvfølgelig er man pisse sur over at have tabt, men Lyngby der jo nu stod med de her kinder æg besluttede sig så for at give dem når man sagde tak for kampen istedet.
Nogle tog det med at smil, men en af de unge blev rasende og tyrede ægget i hovedet på en lyngbyspiller.

Og så kører sagen jo, for der er jo forskel på at give en gave, og så at svare ved at tyre den i hovedet - men alle kunne jo også godt forstå at i situationen var det måske ikke det smarteste at give lige efter en kamp der havde været så tæt.

Så det blev sgu en lidt dum afslutning på en ellers god kamp. Som jeg ser det er der ingen acceptable årsager til at tyre ting i hovedet på sin modstander, men modsat kan jeg sgu også godt huske da jeg var ung og der kunne jeg sgu også sagtens have fundet på at tyre det tilbage, og jeg tror sgu ikke at han reelt sigtede efter hovedet. Formentlig mere som at tyre til en bold i arrigskab som så uheldigvis rammer en eller anden.

Anyways dommeren stod jo lige foran, og burde selvfølgelig ikke have tolereret dette, men dommeren mente at han dels ikke havde set det, og dels at det var en forståeligt reaktion ??, men der var ikke nogen der ville gå videre med det fordi det var tydeligt at det der var ment som en spøg røg helt i havnen. Det var ihvertfald ikke for at blive uvenner at lyngby ville lave den gimmick.
Og det "sjove" er jo så at hvis damekampen havde endt 3-0 så mikkel havde kommet før kampen og gentofte havde fået de skide kinderæg inden kampen så er jeg sikker på at der ingen problemer havde været.
Men uanset hvad er det ikke ok at kaste ting i hovedet på modstanderne når man siger tak for kampen.

Så en lille forsinkelse gjorde en god spøg dårlig - med dertil ærgelig konsekvens. Jeg håber at Gentoftegutterne ved at de er respekterede for deres kæmpe talent og at det var ment som en spøg, og ikke en provokation.
Mon ikke Lyngby får pjecer om pension næste gang de mødes :).

I aftenens poker røg jeg ud på en 3 plads (i 2 runde) med q/10 suited imod 10/5 off suit - langt ude.

Søndagen stod på Skovbakken kamp var der ikke rigtig tegn på at det skulle blive en katastrofedag for os.
Kampen startede med mange servefejl og servesser fra begge sider, og begge hold spillede egentlig halv skidt. Skovbakken laver så 8 point i træk, og det sæt er afgjort.
Frederiksberg vinder 4 angreb i hele 1 sæt.

2 sæt er vi så småt igang, og skal egentlig lukke sættet men laver så igen en bunke fejl og skovbakken vinder det.
3 og 4 er vi bedre kørende og så står den på 5 sæt.

Vi føler os sikre igen, og kommer foran med hele 5-1. Men vores niveau er utrolig svingende og jeg mener at vi skifter ved 8-6 til os.
Så går Natja ned og server point hjem og sættet er reelt ovre. Dog laver vi en massiv slutspurt og rent faktisk kommer helt op på 13-14, og selvom vi vidste at de ville lobbe så vinder de alligevel kampen på et lob, som hvor Rose samtidig blev skadet i forsøget på at nå bolden.

Så det var en reel katastrofedag for os.

Jeg har ikke noget problem med at tabe, men jeg har et stort problem med måden vi gør det på. Pigerne kæmper alt de kan men når vi har det svært slækkes disciplinen også i blok / forsvar hvilket gør det endnu sværere at komme igang når først man er nede.
Dertil kommer at vi har nogle periodemæssige kæmpeproblemer i modtagningen, og sagen er bare at når man flere gange taber stimer på 8 point i træk, så kan man bare ikke vinde en volleykamp - nærmest uanset hvem man spiller imod.

At sige at jeg var rasende da jeg gik hjem fra kampen er en underdrivelse, men når alt kommer til alt så er der egentlig kun mig selv at bebrejde.
Det er trods alt mig der har sat holdet, som træner pigerne og melder en målsætning om en semifinale ud.

Og så må jeg jo lære at blive bedre hvadenten om jeg har sat det forkerte hold, træner pigerne forkert eller har lavet en forkert målsætning.

Ihvertfald har jeg ikke formået at få pigerne til at præstere i gårsdagens kamp, og det er jeg ekstremt ærgelig over.

Vi har et stærkt hold, og vi kan egentlig det hele men vores modtagning svinger for meget. Vi har erkendt det tidligere og er igang med et længere forløb, og jeg håber og tror på at vi har modtagningen på plads i løbet af et par måneder, og så håber jeg ikke vi har smidt for meget væk inden da, for når det er på plads så har vi et kanon stærkt hold.

Men lige nu er der kun at træne en masse, og for mit vedkommende at overveje om jeg skal prøve at kommunikere min træning af dette på andre måder for større effekt.

Så det var en lidt speciel weekend.

Til inspiration har jeg vedhæftetet klassisk pizza indkøb med drikkelse fra en Fodboldklubejer/oliebaron.

Saturday, November 14, 2009

bagud


Hej alle,

Jeg er et par indlæg bagud og i det hele taget har jeg et stort efterslæb. Der er vitterlig ikke noget tid når man lige har fået et barn.

Men barnet er kommet, knap 4 timer før vi skulle på hospitalet og have fødslen sat igang valgte knægten at bevare sin værdighed og gik selv inden han blev smidt ud.

længere beskrivelse skal nok komme, men her er ihvertfald et lille billede af prinsen.

Vi ved stadig ikke om det blir en hæver eller diagonal, og rygterne i Amager er at de mener det er en center.
Det mener jeg dog er meget usandssynligt eftersom jeg godt vil garantere at han får lækre fingerslag.

Tuesday, October 27, 2009

Sjov weekend, men ingen børn.

Der er jo en del der ringer og skriver, men nej vores barn har endnu ikke lyst til at flytte hjemme fra for første gang. Vi var til Jordemor mandag morgen og alt var godt selvom hun mente at han virkede "lang", og skød ham pt til mindst 3700g.
Det er både spændende og lidt frusterende at vide at det kan ske når som helst, men at man samtidig ikke kan planlægge noget som helst.

I Lørdags holdt vi middag med min ved Frode der er kæreste med Lene Grønvall og hun er ligesom Maria også højgravid - bare med tvillinger. Så Maria kunne for en gang skyld være den lille mave :).

Efter en god middag tog Frode og jeg ud og spillede noget Keglebillard og vi endte med at være et større selskab. De fleste skulle dog på en lokal bøssebar hvor en af vores venner skulle arbejde i baren.
Det blev en sjov aften, hvor vi fik spillet en masse billiard og var også lige et kort smut inde og sige tillykke til Max fra Gentofte til hans fest. Max tog vores bryllupsbilleder, og kan i øvrigt anbefales hvis nogle skulle bruge en fotograf.
Vi gik dog hurtigt igen da vi ikke lige rammer aldersgruppen for det sted :). Vi endte på bøssebaren med vennerne og fik et par øl og højdepunktet var helt klart da en mand i slutningen af fyrrene kom ind og smed sin Cotton Coat og var iført et kropsnært leopard kustume inclusiv leopard sko og hale.
Og så begyndte han at danse for sig selv og blev ved indtil vi gik en time senere.

Grundet vintertid var jeg hjemme klokken 2, og havde haft en god aften. Dog må jeg erkende at jeg efterhånden kommer utrolig sjældent i byen, og slet ikke syntes det er sjovt at være steder hvor man ikke kan snakke sammen, så jeg er vidst nede på at indtage alkohol maksimalt hver 2 måned eftersom jeg aldrig drikker øl eller vin til dagligt.
Sådan havde jeg sgu aldrig troet jeg skulle ende, men det siger mig bare ikke så meget længere, så efterhånden er det kun vores herreture hvor vi spiller keglebillard og så private selskaber hvor jeg får lidt indenbors.

I skærende kontrast til mit sociale liv for 10 år siden. Sjovt som ens prioriteter ændrer sig.

Volleymæssigt fik vi en dejlig sejr med dameholdet, og samtidig sjovt at se på herresiden at "mine" to klubber Lyngby og Frederiksberg ligger 1 og 2 i første division. Mest er jeg imponeret af Lyngbydrengene eftersom jeg ville være en af de yngste på det hold.
Der er dog også en del af mig der ikke håber at Lyngby rykker op eftersom jeg ikke syntes at et morfarhold der træner en gang om ugen skal rykke op.
Men hvis jeg kender dem ret så lader de sig tabe nok til at det ikke bliver aktuelt.

Jeg har spillet på det hold i hvert fald i 18 år, og de fleste af de år mente mange at vi var latterlige, og nogle endda at vi var en skændsel for sporten. Selvfølgelig har der været hændelser der ikke var hensigtsmæssige, men en dag tror jeg sgu at jeg vil lave en længere forklaring af hvorfor jeg mener holdet havde fat i noget helt rigtigt.
Vi har så mange i volley der spiller et par ungdomsår, giver den gas med elitevolley i 2-3 år og så stopper karrieren helt. På Lyngbyholdet har alle spillet ungdom, og derefter spillet MINDST 20 års seniorvolley og still going strong, Endda så meget at holdet kunne rykke i eliten.
For mig er det en success at skabe et situation hvor folk altid fortsætter og det er en selvfølge at man selvfølgelig spiller næste år. Der er meget andet end top elite i Danmark, og for de 95% der ikke dyrker elitevolley der handler det sgu om at få dem til at fortsætte og alle de sociale stævner er en central del og de er ved at dø, og det får også meget af breddelivet til at dø hvilket er meget skidt.
Af de over 15000 medlemmer er der måske højt sat 100 eliteudøvere, og jeg frygter ofte at der bliver brugt ekstremt meget krudt på de 0.6%, og meget lidt på de 99.4% hvilket jo ikke er holdbart på sigt.
Det er en katastrofe for breddemiljøet at Rødeovres påskestævne er død, at Korsørs nytårsstævne er dødt (eller i respirator), at rosenlunds seniorstævne er dødt og at der kun er helt få tilbage med hvidovrestævnet i front. Jeg mener virkelig at forbundet burde promovere disse stævner og acceptere at de er en del af volleymiljøet, og også give dem gratis spalteplads i volleymagasinet.
Og det kan kun gå for langsomt.

Tilbage til weekendens kampe.
Lyngbys damer vandt, hvilket de egentlig også fortjener da de kan spille bedre end stillingen har vist, og Holte har vist en sæsonstart med skræmmende styrke. Jeg kommer af praktiske årsager til selv at skulle melde fra vores Nevza tur i weekenden men så håber jeg at kunne komme ud og heppe på Brøndby og Holte når de skal repræsentere de danske faner.

Det kunne være lækkert med en dansk vinder i de nordiske mesterskaber, og måske Holte i år har styrken ?, samtidig har vi jo den lille fordel at svenskerne har spillet færre turneringskampe end os.

Lige nu glæder jeg mig bare til at blive far, og til at hilse på denen ukendte størrelse der ligger og bokser huller i marias mave.
Vi er nu "4 dage over tid", så det hele kan starte når som helst.

Mvh
William

Tuesday, October 20, 2009

Hvordan ?

Jeg refererer lige til denne artikel.
http://ekstrabladet.dk/vrangen/article1241624.ece

Det er jo en alvorlig sag kan jeg godt se. Og det er jo tydeligt at disse 3 drenge virkelig har skadet den kvindelige ekspedient. ihvert såmeget at hun: "blev chokeret og græd på det nærmeste efter hændelsen. "

Og her kommer jeg jo så til at undre mig. Fordi det er jo for at beskrive situationens alvor at man tager dette offer med i artiklen, men rent praktisk så undrer jeg mig over hvordan man nærmest kan græde ?.

Er det fordi hun var tæt på at græde ?, for det er jo et hårdtslående argument - "hey jeg græd næsten".

Eller når der nu står at hun græd på det nærmeste, så kunne det jo også betyde at hun gjorde noget der var tæt på at græde - feks at nyse, eller at grine.

Kunne man tænke at hun grinte, men ordene blev ændret for at læseren kan forstå sagens alvor ?.

Ok eftersom maden ikke er klar før om 5 minutter så søgte jeg videre på denne vigtige sag, og søreme om det ikke er en oversættelse fra The SUN - en anden anerkendt avis.

http://www.thesun.co.uk/sol/homepage/news/2690704/Nude-pranksters-shock-shop-girl.html?OTC-RSS&ATTR=News

Og her kommer så en anden interessant sætning:

"The horrified cashier finally found her voice and told the laughing punters to go and get dressed or she would refuse to serve them.

Mr Rasalingham said: "She was shocked, frozen and unable to do anything - she was almost crying. "

Her ser vi så at almost crying blev flot oversat til "nærmest grædefærdig", men mere interessant er at hun både var "Frozen and unable to do anything" Samtidig med at hun sagde til dem at de skulle tage tøj på ellers kunne hun ikke betjene dem.

Og sådan laver man nyheder ud af ingenting, og ligeledes laver man et komplet ligegyldigt blogindlæg mens aftensmaden bliver klar.

Friday, October 16, 2009

Inspirationsvideo til weekenden.

Som nævnt tidligere så er jeg altid imponeret når jeg ser nogle der er meget dygtige indenfor deres felt.

Denne gang hanlder det om nogle veltrimmede tøser i gymnastiske redskabsøvelser.

Måske meget passende her op til weekenden :)

Tuesday, October 13, 2009

Apropos skader.

Jeg så lige på Mikkels blog at Marienlyst har store udfordringer pga skader, hvilket egentlig også er et ret stort problem for os lige nu.

I karpol's lidt specielle volleybog står der at han har en række spillere som han har forbudt at køre til træning, i stedet skal de køres af deres mænd/kærester.
Hans forklaring var dog langt ude, men lige pt forbander jeg trafikken og så ledes tankerne jo hen på hans bog.

Som træner gør jeg alt for at spillerne ikke får skader, det handler både om fokus til træning og i øvelser men også med grundfysik og forebyggende træning som vi har gået meget op i.
Og nogle gange så bliver man bare slået tilbage af ting som man bare ikke kan ændre ved uanset hvor meget man planlægger.

Nogle eksempler.
Sidste år hvor Elsa var kommer i kanon form men så falder på vej ned af trappen på vej til skole. Forstuvet fod.

For en måneds tid siden kom Lærke kørende inde ved forum, og blive sakset af en taxa der laver et vanvitigt U-sving ind over cykelstien.

Lærke brækkede heldigvis ikke noget men var meget mærket af de i 2 uger.

I torsdags havde vi så et sammenstød mellem Dorte og Astrid i en forsvarshandling, med resultatet at Dorte ikke har kunne træne siden og for at det ikke skal være løgn så manglede Rose til træningen i går, og da hun altied kommer til træning vidst man bare at noget var galt, og ja så havde hun været i et uheld på cyklen på vej til træning.
Hun var kommet cyklende og var blevet overhalet af en fyr der åbenbart havde meget travlt. Geniet havde også en taske, og hanken på taske satte sig fast i Rose styr under hans overhaling så hun blev revet ned og har slået knæt kraftigt.

Igen skader og uheld man som træner bare ikke kan gøre noget ved. Jeg håber ikke at det er alvorligt, men det lød ikke godt da jeg snakkede med Rose i går.

Så nu står vi uden hævere inden to vigtige kampe imod Lyngby og Gentofte og med nordiske Mesterskaber forude.

Hvis bare skaderne skete til træning så ville det være lidt lettere at acceptere.

Men for at det hele ikke skal være jammer, er hermed også et link på en på mange måder interessant essay om ødipus, sammen med lærerens korrektur.

http://www.scribd.com/doc/91/It-seems-this-essay-was-written-while-the-guy-was-high-hilarious-#

Thursday, October 08, 2009

Nogle gange er en god smashopvarmning ikke nok.

Hermed et lille men meget sigende eksempel på at en kamp ikke nødvendigvis er vundet bare fordi man har den bedste smashopvarmning.